Kongehuset under Besættelsen – i mørke og håb
Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var en dramatisk tid for det danske kongehus, der opnåede en popularitet uden sidestykke og samtidig måtte gå en svær balancegang mellem den danske samarbejdsregering og den tyske besættelsesmagt.I tekst og med 180 unikke og historiske fotos af Dronning Margrethe og hendes familie udfolder bogen den samlede fortælling om, hvordan Besættelsen med ét slag forandrede kongefamiliens liv og position. Fotos, der bl.a. stammer fra Kongehusets eget arkiv.
Barn af Den Kolde Krig – kendte danskere fra Ulla Terkelsen og Leif Davidsen til Per Stig Møller fortæller
14 kendte danskere fortæller levende og med historisk indsigt om deres liv under Den Kolde Krig. Fra Anden Verdenskrigs afslutning til Berlinmurens fald. Gennem nye og unikke samtaler tager de læseren med på en rejse i en splittet verden, der flere gange stod på kanten til en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen. Hvordan var det at vokse op midt i denne verdenskonflikt, og hvilke spor trak Den Kolde Krig ind i deres voksenliv? De personlige fortællinger er et vidnesbyrd fra en dramatisk tid fortalt af nogle af Danmarks mest markante personligheder.
Barn af Besættelsen – kendte danskere fra Dronning Margrethe til Uffe Ellemann-Jensen fortæller
28 kendte danskere fortæller ærligt og gribende om deres opvækst under den tyske besættelse af danmark 1940-1945. Gennem unikke og personlige samtaler tegner de et stykke danmarkshistorie, der ikke tidligere er fortalt, over en af vores lands mest dramatiske perioder. En ny og medrivende krønike om at være barn under besættelsen – samlet for første gang i denne bog.
dfdfdfdfdf
Børge Mogensen – møbler med holdning
Børge Mogensen var en af Danmarks mest betydningsfulde møbelarkitekter i det 20. århundrede. I mere end 30 år skabte han møbler, der siden kom til at gå under betegnelsen klassiske møbler. Bogen skildrer Mogensens arbejdsliv fra start til slut og placerer ham som møbelarkitekt i sin samtid. Bogen giver en forståelse af hans kunstneriske greb og af hans position i forhold til tidens andre store danske møbeldesignere. Bogen er rigt illustreret med arbejdstegninger, skitser, fotos af møblerne og hans huse samt fotografier fra privatlivet. Derudover gennemgår værket hans karriere og arbejdsforløb med et fokus på de centrale nedslag, arbejdsmetoder og filosofier.
Danskerne på Titanic – skibskatastrofens skæbner
Danskerne på Titanic følger de 14 danskere, der var med om bord, da det legendariske gigantskib bragede ind i et isbjerg på sin jomfrurejse i 1912. De drømte alle om eventyr og om at begynde et nyt liv i USA, men kun to af dem overlevede de vanvittige timer, der udspillede sig på det iskolde Atlanterhav en stjerneklar aprilnat. Resten gik til bunds med skibet. For første gang udfoldes hele den dramatiske fortælling om historiens mest berømte skibskatastrofe med en dansk vinkel – fra det spektakulære liv om bord til den skæbnesvangre kollision med et isbjerg.